Cookieregler

Vådområder i Svanninge Bjerge

Spredt i Svanninge Bjerges kuperede terræn ligger mindre søer, vandfyldte lavninger og moser. Disse er oprindelig dødishuller dannet i slutningen af sidste istid. I dag udgør lavbundsarealerne vigtige biotoper med særlige vegetationstyper.

Rundt regnet 70 søer, moser og lavbundsarealer af forskellig type er lokaliseret i Svanninge Bjerge. Næringsfattig jord og manglen på naturligt til- og afløb gør disse søer, vandhuller og moser afhængige af regnvand. Det har udviklet de fugtige lavbundsarealer til specielle biotoper med et følsomt planteliv.

Århundreders drift har kultiveret landskabet i Svanninge Bjerge, og tilplantninger samt omfattende dræning har resulteret i et fald i biodiversitet. Vådområderne er vigtige for både den landskabsmæssige og biologiske diversitet og har høj prioritet for naturudviklingsprojektet i Svanninge Bjerge. Dræningssystemer er blevet nedlagt, træer er ryddet for at give lys, arealer er nænsomt blevet oprenset, og fodring af ænder til jagt er blevet stoppet.

Udviklingen er vendt, og over tid forventes det, at naturens egne dynamiske processer vil medføre, at naturtypernes oprindelige flora og fauna vender tilbage.

Mosetyper

Moser kan opdeles i tre typer, som alle findes i Svanninge Bjerge: rørsump, skovsump og egentlige moser.

Rørsump

Rørsump er den vegetation, der findes omkring søer, vandhuller og langsomt strømmende vandløb. Rørsumpens plantesamfund er domineret af sumpplanter, som fx tagrør, dunhammer og søkogleaks.

Skovsump

Skovsump er et skovområde med fugtig skovbund, som typisk opstår, når lysåbne moser gror til.  På næringsrig skovbund udvikles el- og askesumpe, mens pile- og birkesumpe findes på alle jordbundstyper. I skovbunden findes arter som fx mjødurt, gul iris, blåtorp , stivstar og mosebunke.

Egentlige moser

Moser er lysåbne plantesamfund på vandmættet jordbund. Plantearterne i moser tåler ikke udtørring. Vegetationen domineres af græsser, siv og urter med mange variationer i sammensætningen af arter. Træer og buske kan enten ikke vokse eller bliver bevidst holdt nede ved at området græsses eller slås. De egentlige moser opdeles i højmoser, hvor vandtilførslen sker udelukkende fra nedbør, og kær, hvor vandtilførslen kommer både fra nedbør og fra grundvandet.

Brænde Lung

Rydning af træer og reetablering af vandspejl i Brænde Lung gav en hurtig respons. Allerede to år efter indgrebet havde Sphagnum etableret sig på arealerne i stort omfang. Sphagnum-arealerne vil på relativt kort sigt kunne udvikle sig til en tørvemose med hængesæk og tilknyttede arter som fx rundbladet soldug og tranebær.

Hængesæk

En hængesæk er defineret ved, at der er vokset planter ud over vandets overflade, som ikke har nogen forbindelse til bunden. Hængesækken kan bestå af sammenfiltrede rødder og stængler fra søbreddens vegetation, der sammen med tørvemos (Sphagnum) koloniserer den åbne vandflade i lavvandede søer.