Cookieregler

Svampe i Svanninge Bjerge

Svampe udgør en mangfoldig, interessant og farverig gruppe af organismer, der indtager en central plads i naturens kredsløb. I Svanninge Bjerge er der rig mulighed for at gå på opdagelse i svamperigets forunderlige verden.

Svampe er ikke planter, og de kan ikke lave fotosyntese. De er placeret i deres eget rige (Fungi). Der er omkring 4.500 svampearter i Danmark, og der er svampe at finde næsten overalt. De findes i alle former og kan være store og bombastiske, farverige og finurlige eller små og undseelige.

Svampene spiller en meget vigtig rolle i naturens næringsstofkredsløb, idet mange af dem ernærer sig ved at nedbryde dødt organisk materiale. Andre svampe er parasitter på levende organismer, imens andre igen lever i symbiose med planter.

Symbiose mellem svampe og planter

Der er svampe, som lever i symbiose med planter. De kaldes for mykorrhiza-dannere. I symbiosen sker en udveksling af stoffer til fordel for begge parter. Svampen danner kappelignende strukturer omkring plantens rodspidser. Dermed udvides plantens rodnetværk væsentligt, og optagelsen af vand og næringsstoffer bliver mere effektivt. Til gengæld får svampen organisk stof fra planten. Bøg, eg, birk, el, lind, hassel, pil, poppel og de fleste nåletræer er alle hyppige mykorrhiza-dannere. De kendte spisesvampe kantarel og karljohan er eksempler på mykorrhiza-dannende svampe.

Find svampe

De fleste svampearter findes i tæt skov, hvor der er store mængder organisk stof at nedbryde, men også på åbne arealer findes masser af svampe. Hvilke svampe der er tilstede afhænger bl.a. jordbundsforhold og mængden af organisk materiale men også af plantesammensætningen. De naturtyper, som har en lang historie i landet, har en større diversitet af svampearter tilknyttet. Derfor er beplantninger med bøg og eg meget mere artsrige på svampe end en nåleskov, som har en ret kort historie i Danmark.

Toppen af isbjerget

Der kan findes svampe hele året rundt, men der er normalt flest i efterårsmånederne, hvor der er rigeligt med vand og stadig ingen frost. Det, som stikker op af skovbunden, er kun ‘toppen af isbjerget’. Det er den lille del af svampen, som kaldes frugtlegemet, og de producerer og spreder sporer. Nogle frugtlegemer er spiselige og smager særdeles godt, imens andre er giftige. Den resterende del af svampen er et kæmpe forgrenet netværk af mikroskopiske og aflange celler,  mycelium, der typisk er skjult i fx jorden eller træets ved.

Værd at vide

Verdens største organisme er svampe. Mycelium fra visse svampearter kan, skjult under jorden,  dække flere hektarer.

Mykorrhiza

Mykorrhiza betyder svamperod, og det er en symbiose, hvor svampe og planterødder udveksler vand, mineraler og næringsstoffer til fordel for både planten og svampen. Mykorrhiza-forbindelser er uhyre udbredte, og det er skønnet, at 80 pct. af alle højere planter danner sådanne forbindelser.