Cookieregler

Planter i Svanninge Bjerge

Svanninge Bjerge er en mosaik af forskelligartede habitater. En række skovtyper med forskellige bundforhold og lysindfald, en variation af lysåbne arealer samt en perlerække af vådområder i forskellige udviklingstrin, gør det interessant at gå på opdagelse i områdets flora.

De talrige vådområder byder på forskellige vegetationstyper og successionsstadier, dvs. udviklingstrin. Der findes artsrige rørsumpe med tuer af topstar, næringsrige skovsøer med liden andemad og mannasødgræs, højmose med soldug, hængesæk med tranebær, elle- og pilesumpe med bittersød natskygge.

Skovene er overvejende kulturskove, men det er interessant at bevæge sig igennem de forskellige skovtyper og opleve den tilhørende skovbundsvegetation. Der er bl.a. fine egelokaliteter og adskillige gamle bøgeskovspartier med karakteristiske arter som hvid anemone og skovsyre.

De lysåbne arealer plejes med Welsh Black kvæg, der ved at slide på vegetationen og trampe i terrænet danner rammerne for, at overdrevets græsser og urter kan genindvandre. Udviklingen imod det artsrige overdrevssamfund er en proces, som kræver mange år med fortsat pleje.

Planter

I Danmark er der identificeret ca. 1.500 nulevende plantearter, hvoraf størstedelen er blomsterplanter. Planter er generelt opbygget af rod, stængel og blade. Roden forankrer planten i jorden og sikrer optagelsen af vand samt næringsstoffer. Stænglen forbinder roden med grene og blade og hæver dem op i sollyset. I bladene finder fotosyntesen sted. Bladets flade form sikrer en god lysindstråling og forhindrer, at fotosynteseorganellerne (kloroplaster) skygger for hinanden.

Fotosyntese


Hvor dyr er afhængige af at indtage organiske næringsstoffer fra andre organismer, kan planter producere organisk stof ud fra vand og luftens CO2 ved hjælp af energien fra sollys. Fotosyntesen sker i bladenes kloroplaster, hvor fotosyntetiske pigmenter (klorofyl og carotenoider) effektivt absorberer solens lys.

I simpel form ser fotosyntesen sådan ud:

 6 CO2 + 12 H2O + lysenergi → C6H12O6 + 6 O2 + 6 H2O

Planternes fotosyntese er altafgørende for jordens stofkredsløb, da den udgør første led i næsten alle økosystemers fødekæder.

Kødædende plante

På højmosen øst for Lerbjerg vokser soldug, som er en kødædende plante. Solduggens finurlige blade er besat med behårede tentakler, som udskiller slim og fordøjelsesvæsker. Insekter og smådyr bliver tiltrukket af soldugs skinnende kirtler og bliver fanget i slimen.

Bladet reagerer på byttets bevægelser ved at bøje tentaklerne indover og samtidig krumme bladet sammen. Tentaklerne udskiller fordøjelsesvæske udover byttet, som er prisgivet og langsomt bliver opløst. Denne specielle måde at skaffe næring på giver den kødædende plante en konkurrencemæssig fordel på næringsfattige habitater.