Cookieregler

Padder og krybdyr i Svanninge Bjerge

I Danmark lever 14 arter af padder (tudser, frøer og salamandere) og 5 arter af krybdyr (firben og slanger), og de er alle fredede. Samtlige danske krybdyrarter, og de fleste paddearter, er observeret i Svanninge Bjerge.

Både krybdyr og padder er til forskel fra pattedyr og fugle vekselvarmere, dvs. at deres kropstemperatur varierer med omgivelserne. Det betyder at de kun er aktive, når temperaturen er over en vis grænse. Derfor ligger krybdyr ofte i en solstråle på en varm sten eller i den åbne skovbund.

Padder

Paddernes latinske navn Amphibia betyder ‘dobbelt liv’. Padderne starter deres liv i vand som haletudse eller larve,  men som voksne individer forlader de det våde element.

Padder har en meget tynd hud uden skæl, som let tørrer ud, og deres æg har ikke en hård skal til at beskytte imod udtørring. Padder har fire tæer på forfoden og fem på bagfoden.

De danske padder består af tre arter af halepadder (salamandere) og 11 arter af springpadder (frøer og tudser).

I Svanninge Bjerge er der observeret salamander, skrubtudse, grøn frø, butsnudet frø og springfrø, og biologerne venter også at finde spidssnudet frø. Flere paddearter forventes at indvandre som følge af naturudviklingen i en række vådområder i skoven.

Krybdyr

Krybdyr (Reptilia) eller reptiler lever på land, og de er udstyret med en tør, skællet hud.

De fleste arter lægger æg, men nogle føder levende unger, bl.a. skovfirbenet. De har en lang hale og en karakteristisk, spillende tunge, der fungerer som fintfølende lugteorgan. Krybdyrene findes overvejende i de tropiske egne, og Danmark ligger tæt på den nordlige grænse for deres udbredelse. Siden istiden har der i Danmark kun levet otte forskellige arter af krybdyr, hvoraf fem fortsat er til stede. De er knyttet til solbeskinnede og varme lokaliteter. De danske krybdyrarter er fordelt på to arter af slanger (hugorm og snog) og tre arter af øgler (skovfirben, markfirben og stålorm). Alle fem arter kan opleves i Svanninge Bjerge.

Hugormen findes generelt i tørre områder som heder, klitter eller langs stendiger, hvorimod snogen holder til i fugtige områder omkring søer, moser og grøfter. Her finder den sit vigtigste byttedyr, nemlig frøer. Hugormens føde består af mus, firben, stålorm og frøer.

Markfirbenet holder også til på solrige stendiger og tørre heder. Den graver huller i løs jord, men tager desuden ophold i forladte muldvarpe- og musehuller. Markfirbenet er på kraftig tilbagetog i Danmark, fordi dens levesteder gror til. De lysåbne arealer rundt omkring i Svanninge Bjerge er derfor tiltrængte fristeder for markfirbenet.

Skovfirben (alm. firben) og stålormen holder fortrinsvis til på fugtigere steder som fx enge, moser eller langs skovbryn.

Værd at vide

Padder kan trække vejret på fire forskellige måder. Haletudser og larver ånder med gæller. Voksne padder kan både ånde med lunger, mundhule og endda igennem huden, hvilket gør det muligt for dem at overvintre på bunden af en sø.

Fredede dyrearter

Alle de danske arter af krybdyr og padder er mere eller mindre truede, og derfor er de alle fredede.