Cookieregler

Landskabet i Svanninge Bjerge

En vandretur gennem Svanninge Bjerges kuperede terræn byder på mange forskellige landskaber og en interessant vekselvirkning mellem åbne vidder og tætsluttende landskabsrum.

Svanninge Bjerges bakkede morænestrøg rummer en vifte af landskaber, bl.a. åbne naturtyper, moseområder og forskellige skovbeplantninger, dramatiske terrænformer, samt helt unikke udsigter til det omgivende fynske kulturlandskab og Det sydfynske Øhav.

Skovens vestlige del er præget af store overdrev omsluttet af skov, mens den østlige del er mere karakteriseret af lukkede rum, hvor man i selve skoven eller i mindre skovlysninger omkring skovenge og småsøer vil fornemme intimitet og opleve skovnaturen på nært hold. Det sammensatte landskab er et resultat af samspillet mellem årtusinders geologiske processer, naturens dynamiske virke og den menneskelige påvirkning over de seneste århundreder.

Overdrev

I Svanninge Bjerge ses overdrevslandskabet i de store åbne strøg, hvor Welsh Black kvæget græsser. Overdrevet er en kulturbetinget landskabstype, der nu er sjælden, og som skabes ved årtiers vedvarende afgræsning. Det resulterer i en udmagring af jordbunden, hvilket er en forudsætning for overdrevenes særlige vegetation, der er domineret af lyskrævende græs- og urtesamfund med en række karakteristiske arter.
Tidligere var Svanninge Bjerge overvejende overdrev, men i løbet af 1800-tallet blev området tilplantet med nåleskov, og dermed forsvandt overdrevene. Nu er flere større arealer i skoven åbnet op og Welsh Black kvæg bliver strategisk udsat for at genskabe overdrevet igennem naturlig afgræsning. Bevarelse af overdrevene med deres specielle og ofte meget artsrige flora og insektliv er altovervejende betinget af en fortsat pleje, og det kan tage mange år, før den særlige overdrevsflora er genetableret. Hvis plejen ophører, vil der ske en udvikling mod græsdomineret vegetation, som vil gå over i krat og til slut springe i skov.

Græsningsskov

Græsningsskov opstår, når et skovareal vedvarende afgræsses af husdyr eller skovens vildt. Skoven bliver mere åben, end man normalt kender den traditionelle løvskov. Græsningsskove rummer ofte bredkronede træer og tornede buske, og det øgede lysindfald gør skovtypen mere artsrig. Frem til starten af 1800-tallet var græsningsskov meget udbredt i Danmark. Men skovene var svundet kraftigt ind, og med indførelsen af fredskov i 1805 blev det forbudt at bringe dyrene til skovs, og der blev opsat hegn og diger for at holde dyrene ude. I dag er reglerne mere fleksible, fordi den biologiske og oplevelsesmæssige alsidighed prioriteres højt. Så nu kan man igen nyde det betagende syn af robuste kvæg, der græsser imellem spredte højstammede træer i de åbne græsningsskove.

Skoven

I starten af 1800-tallet begyndte man at tilplante Svanninge Bjerge med nåleskov, og siden har træproduktion og skovdrift sat tydelige præg på området. Svanninge Bjerges mosaik af forskellige skovafsnit og træer vidner om de driftsformer, der blev praktiseret i området gennem næsten 200 år. I de forskellige skovafsnit er der nu anlagt lærerige temaruter, hvor man bl.a. kan læse om de mest almindelige skovtræer, dyrkningsmetoder og anvendelse. Derudover er det muligt at opleve nogle af de vigtigste historiske skovtyper siden sidste istid. En temarute leder forbi fire forskellige perioder af vegetationshistorien i de danske skove: Tundratid, Birke-Fyrre-Hasseltid, Ældre Lindetid og Bøgetid. Skovafsnittene indeholder typiske træarter fra hver enkelt periode.

Vådområder

Spredt i det kuperede terræn i Svanninge Bjerge ligger mindre søer, vandfyldte lavninger og moser. Disse er oprindeligt dødishuller, der er dannet ved en lang afsmeltningsproces af dødis, der lå tilbage efter slutningen af sidste istid. I dag udgør lavbundsarealerne sårbare biotoper med særlige vegetationstyper. Mange af vådområderne har været presset af skoven og er groet mere eller mindre til. Der er gjort en stor indsats for at beskytte og naturudvikle områderne ved at standse dræn og afvanding, samt ved at fjerne træ og krat for dermed igen at sende livgivende lys helt ned til en række af skovens vandfyldte lavninger.

Der er en række forskellige typer af lavbundsarealer i Svanninge Bjerge, fx rørsumpe, skovsumpe og moser. Rørsumpene findes omkring søer, vandhuller og langsomt strømmende vandløb. Skovsumpene opstår typisk i fugtig skovbund, når lysåbne moser gror til. Typiske plantearter i disse er blåtorp, kær star og stiv star samt mosebunke. Moser er lysåbne plantesamfund på vandmættet jordbund. Plantearterne i moser tåler ikke udtørring, og vegetationen domineres af græsser, siv og urter med mange variationer i artssammensætningen.

Vision

Den overordnede vision for Svanninge Bjerge er at udvikle et nationalt natur- og landskabshistorisk monument, hvor skiftende tiders landskab skal kunne opleves og studeres fra istid til nutid.

Overdrev

Ordet overdrev kommer af gammeldansk 'oredrif', hvor 'ore' betyder 'udyrket areal' og drif betyder 'drift, drivning'. Overdrevene var typisk de næringsfattige jorder, hvor det ikke kunne betale sig at dyrke afgrøder. I stedet lod bønderne husdyrene afgræsse områderne. I sin oprindelige kulturhistoriske betydning var overdrev den del af landsbyernes jorder, som lå uden for de dyrkede vange. Overdrev kaldtes også fælled eller alminding, hvilket hentyder til anvendelsen som fælles græsningsområde for landsbyens husdyr.

Kulturlandskaber

Stævningsskove, stendiger og højryggede agre er nogle af Svanninge Bjerges kulturhistoriske landskabselementer. Læs mere om disse under 'Kulturhistorie'.

Vegetationshistorien

Vegetations- og skovhistorisk kan udviklingen i de danske skove efter sidste istid opdeles i nedenstående perioder. Flere af disse perioder kan opleves i Svanninge Bjerge. Kort over temaruter kan downloades her.

•    Dryastid (13000 – 8300 f.Kr.)
•    Birke-fyrretid (8300 – 7000 f.Kr.)
•    Hassel-fyrretid (7000 – 6000 f.Kr.)
•    Ældre lindetid (6000 – 3000 f.Kr.)
•    Yngre lindetid (3000 – 500 f.Kr.)
•    Bøgetid (500 f.Kr. – 700 e.Kr.)
•    Vikingetid (700 – 1300 e.Kr.)
•    Senmiddelalder. Landboreformer (1300 – 1850 e.Kr.)
•    Det ordnede skovbrug. Nåletræet vinder indpas (1850 – 2000 e.Kr.)
•    Flersidig skovbrug, naturnær skovdrift (fra omkring 2000 e.Kr.)