Cookieregler

Kulturlandskaber

Landskabet i Svanninge Bjerge er blevet påvirket af mennesker igennem århundreder. Området rummer en stor variation af kulturlandskaber, der hver især afspejler forskellige drifts- og brugsmønstre, der gennem tiden har fundet sted i Svanninge Bjerge.

Tidligere tiders kulturlandskaber er et resultat af årtiers samspil mellem mennesker og natur. Ændringer i menneskers brug af området har også ændret vilkårene for landskabet. Derfor er aktiv pleje og beskyttelse nødvendigt, for at kulturlandskaberne skal bestå for fremtiden.

Højryggede agre

Svanninge Bjerge har tidligere været agerland, og de højryggede agre afspejler en tidlig dyrkningsform, hvor jorden vha. hjulplov blev pløjet op i aflange og forholdsvis flade højderygge på 10-20 meters bredde med lavninger imellem. De højryggede agre blev anvendt fra middelalderen og frem til starten af 1800-tallet, hvor nye plovtyper og effektiv dræning af jorden ændrede måden, man arbejdede på. Skovens tydelige bølgende terræn gemmer endnu på sporene efter de oprindelige højryggede agre. Dette kan opleves flere steder i den sydlige del af skoven mod Nyborgvej.

Overdrev

Overdrev en gammel kulturlandskabsform, som skabes efter en lang periode med græssende kreaturer, der forhindrer, at området springer i skov. Tidligere var Svanninge Bjerge overvejende overdrev, men i løbet af 1800-tallet blev området tilplantet med nåleskov og overdrevene forsvandt. Welsh Black kvæg er udsat på store arealer for igennem græsning at genskabe overdrevet. Det kan dog tage år med afgræsning, før den særlige overdrevsflora er genetableret.

Græsningsskov

Græsningsskov opstår, når kreaturer over en lang periode græsser i skoven. Græsningsskov er en lysåben skov med særlige plantearter, der tåler kreaturernes bid og gang. Frem til starten af 1800-tallet var græsningsskov meget udbredt. Da Fredskovsforordningen blev indført i 1805, blev det forbudt at lade kreaturer græsse i skoven. I dag er reglerne gjort mere fleksible med henblik på at skabe en større alsidighed.

Stævningsskov

Stævningsskoven er en af de ældste former for skovdrift og kendes helt tilbage fra stenalderen. Ved at stævne (beskære) skoven med jævne mellemrum, blev træernes evne til at skyde nye lange, tynde og hurtigt voksende grene udnyttet. Formålet med stævning var at skaffe brænde og materiale til gærder og hegn. Forskellige træarter blevet brugt i stævningsskovene, både eg og bøg, men mest udbredt har været pil, el, ask og hassel.

Stendiger

Der er flere gamle og smukke stendiger i Svanninge Bjerge. Det ældste dige, der nærmest deler skovområdet på midten i nord-syd-gående retning, markerer en sognegrænse, der adskilte Svanninge sogn og Brahetrolleborg sogn. Stendiger langs sogneskellet blev alle anlagt for at holde kreaturer ude af skoven.