Aktiviteter
Svanninge Bjerge er et fantastisk område for aktiviteter i fri luft. Her kan man både gå, løbe og ride. Et varieret sti- og vejsystem leder rundt i landskabet.Undervejs vil du møde skilte og infotavler, der præsenterer dig for spændende viden om områdets kultur- og naturhistorie.OBS – Ikke alle stier er helt færdige og mange skilte mangler endnu. Hav derfor kortet med dig på tur i skoven.
INFORMATION
Du må færdes i skoven fra kl. 6.00 til solnedgang. Færdsel til fods samt motions- og skiløb skal foregå på veje og stier.Cykling, herunder med mountainbikes, er kun tilladt på de grusbelagte veje. Af sikkerhedsmæssige grunde skal du holde dig på behørig afstand af kreaturerne i området. Kreaturerne må ikke fodres.Ridning er kun tilladt på ridestier og ved køb af ridekort. Se mere på www.riderutesydfyn.dk. Ridekort kan også købes hos Turistbureauet i Faaborg, Banegaardspladsen 2, 5600 Faaborg, Tlf. 6261 0707turist@faaborgmidtfyn.dk.Af hensyn til privatlivets fred må du ikke tage ophold nærmere end 150 meter fra beboelses- og driftsbygninger.Indsamling af bær, blomster og svampe til privat brug er tilladt.Du må ikke tage grene af træer og buske eller grave planter op.Jagt, fiskeri og båltænding er ikke tilladt.Hunde skal være i snor.Rygning er totalt forbudt i skoven.Vi beder dig ikke efterlade affald i skoven.Færdes man i skoven på anden måde end tilladt, har man pligt til at oplyse navn og bopæl på forlangende.Adgang sker på eget ansvar.
