Kulturhistorien i landskabet

De sandede og bakkede jorder i Svanninge Bjerge har gennem tiden sat dagsordenen for det samspil mellem natur og mennesker, der har formet områdets kulturhistorie. Stendiger og højryggede agre er tydelige spor efter fortidens mennesker, men selve skovens sammensætning fortæller også en historie.

Livets opretholdelse

Går man tur i skoven i dag, finder man mange spor af i landskabet, der vidner om fortidens menneskers ofte drøje kamp med at få naturen til at give til livets opretholdelse. – Meget mere end dette stræbte man ikke efter.

En gammel vej ses stadig tydeligt i skoven. Foto: Faaborg Kulturhistoriske Museer

Udsnit af udkskiftningskort fra 1784. Øverst ses huset Petu. Nederst i hjørnet ses den vej, der stadig ses tydeligt i skoven, selvom den ikke har været brugt i mange år.

Spor efter agerdyrkning

Spor efter den tidligere periodes agerdyrkning ses bl.a. i systemer af højryggede agre, som kan observeres i skovens sydlige del.

Diger

I landskabet ses også et stor mængde stendiger og jordvolde. Disse har forskellige tilblivelseshistorie. Nogle er sogneskel, andre er mark- eller matrikelskel.

Veje

Gennem skoven løber også spor af gamle færdelsveje. Størst var den gamle landevej, der førte fra Nyborg til Bøjden, og som gik ret gennem Svanninge Bjerge.

Bebyggelse

Lige så spændende er sporene efter de mennesker, der boede i området. I den østlige del af Svanninge Bjerge findes mange spor af bebyggelse, både husmandssteder, skovfogedhuse og et større teglværk med tilknyttet beboelse for bestyreren.

Succes, overskud og nåletræer

Svanninge Bjerge bestod ikke af god agerjord. Først da man begyndte at plante nåleskov i løbet af 1800-tallet blev området til en ”succeshistorie”. Målt med datidens øjne handlede succes om at skabe overskud ved at producere så meget træ som muligt. Målt med nutidens øjne vil man måske sige at nåletræsplantagen var monoton, kedelig og reducerede artsrigdommen for dyr og planter. - Men sådan tænkte man ikke, da træ var det vigtigste bygningsmateriale, der kunne sælges til et stadig større marked.Den nåleskov som orkanen i 1999 efterlod, står derfor som vidne om en driftsform, der har været dominerende i Svanninge Bjerge i næsten 200 år.