Historien

I Svanninge Bjerge er der mange spor af områdets spændende kulturhistorie. Mange mennesker har gennem tiden arbejdet, levet og været afhængig af naturens ressourcer.

Stendiget der deler Svanninge Bjerge på midten

Svanninge Bjerge – to halvdele – to historier?

En gammel sognegrænse går tværs gennem Svanninge Bjerge. Grænsen kan stadig følges i landskabet, da den var markeret af et flot stendige. Når skoven på hver sin side af stendiget i dag fremstår så forskellig, er det fordi, at ejerne på hver sin side af diget især i løbet af 1900-tallet valgte at drive deres skov meget forskelligt. Før denne tid var dyrkningsformerne dog ikke så forskellige. Til gengæld skabte variationen i jordens næringsværdi forskellige muligheder for bønder og skovfolk.

To godser og to sogne

På den vestlige del af stendiget, det der i dag kaldes Stensgård Skov, brugte og dyrkede bønderne i Svanninge og herskabet på grevskabet Brahesminde jorden på forskellig vis, som agerland, som overdrev og siden som nåletræsplantage. Disse dyrkningsformer sås også på den østlige del, Knagelbjerg Skov, hvor jorden hørte under baroniet Brahetrolleborg, indtil den blev solgt til mindre privat skovejer i starten af 1900-tallet. I den sydøstlige del af Svanninge Bjerge fandtes dog et mindre område, der menes altid at have været skovklædt, også da resten af Svanninge Bjerge stod bart. Området kaldtes Knagelbjerg Enemærke.

- Men også et skel mellem adelsgods og kirke- og krongods

Brahetrolleborg var krongods, før det blev et baroni og kirkegods tilbage før reformationen, nemlig som det store Holme Kloster. Den vestlige del af Svanninge Bjerge derimod, har altid været adelsgods.

1800 - Et vendepunkt i Svanninge Bjerge

Et vigtigt skel for Svanninge Bjerges historie er årene lige omkring 1800. Her blev de første initiativer til skovdrift taget, både på Brahetrolleborg og på Brahesminde. Tidligere havde der stort set kun været marker og græssende kreaturer i de ufrugtbare områder, men hverken skov eller træer. Skoven er Svanninge bjerge er dermed hovedsagelig af nyere oprindelse. Plantet og sået i starten af 1800-tallet med det på det tidspunkt så moderne nåletræ.

Skovens udstrækning i Svanninge Bjerge, ca. 1800

Skovens udstrækning i Svanninge Bjerge, ca. 1880

Den oprindelige skov?

Naturforholdene taler for at der engang i ”tidernes morgen” har stået meget mere skov i Svanninge Bjerge. Men der er svært at tidsfastsætte, hvornår den oprindelige løvskov blev hugget. Et muligt bud er, at man under højmiddelalderens vækstperiode i 1100-1300-tallet ryddede skoven og begyndte at opdyrke jorden. Muligvis er området sprunget i skov igen, efter byldepesten Den sorte Død i midten af 1300-tallet havde gjort sit indgreb i befolkningstallet. Har der været skov derefter, kan den sidste være blevet ryddet i de ivrige byggeår mellem 1550-1650, hvor der var gang i herregårdsbyggeriet overalt i Danmark.