Drift
Et natur- og landskabshistorisk monument. Det er Bikubenfondens vision for Svanninge Bjerge. Denne vision afspejles i landskabsplejen og hensynet til dyr og planter, som i den daglige drift omsættes til konkrete opgaver.Variationen giver et unikt naturområde
I Svanninge Bjerge skifter jordbunden fra ufrugtbar sten og sand til næringsrig muldjord. Det giver mulighed for at formidle en vegetations- og skovhistorie, der spænder helt fra istidens sparsomme vækster til nutidens naturnære skovdrift. Det er disse muligheder, der ligger bag handlingsplanen for driften af Svanninge Bjerge.
Egeløv
Et natur- og landskabshistorisk monument
Bikubenfondens vision for Svanninge Bjerge er at skabe et natur- og landskabshistorisk monument ved at• Fremme de landskabelige værdier• Fremme det biologiske og kulturhistoriske indhold
• Formidle forskellige natur- og landskabshistoriske fortællingerLandskabsarkitekterne Thing & Wainø har i foråret 2007 udarbejdet en handlingsplan for Svanninge Bjerge. Her beskrives, hvordan de overordnede målsætninger konkret skal føres ud i livet.Den daglige drift varetages af Kristian Gernow Skov- og Naturforvaltning
Fladstjerner i forårsskoven

